Nyt forskningsprojekt om dataficeret trivsel i skoleklassen

Lektor ved IT-Universitetet, Irina Papazu, har netop modtaget en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond til et projekt, som stiller skarpt på brugen af trivselsmålingsapps i grundskolen.

Skrevet 8. oktober 2024 11:58 af Jari Kickbusch

Undersøgelser viser, at danske børn og unge mistrives i grundskolen. Fx viser den seneste skolebørnsundersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed, at kun 11 procent af pigerne i 9. klasse synes, at de har høj livstilfredshed, og i perioden 2010-2022 er andelen, som føler sig nervøse næsten hver uge eller hyppigt steget fra 23 til 59 procent.

Lærere i grundskolen kan i dag bruge kommercielle apps til at måle elevernes trivsel og til at hjælpe dem med at diskutere og håndtere mistrivslen. Der mangler imidlertid viden om effekterne af, at skoleelevernes trivsel gøres til genstand for daglig, selvrapporteret og ‘dataficeret’ observation og handling. Det vil lektor Irina Papazu ændre på. Hun har netop fået bevilliget knap 3.2 mio. kr. til det tre-årige projekt, "The Datafication of Wellbeing (DATAWELL): New Pedagogical Practices and Interventions in the Danish public school":

"Vi vil undersøge, hvordan lærere og elever på godt og ondt oplever og arbejder med dataficeret trivsel i skoleklassen. Med projektet ønsker vi at bidrage til en refleksiv og forskningsbaseret undervisning, der understøtter lærere i at handle på elevernes trivsel på ansvarlige måder," fortæller Irina Papazu, som også er med i ledelsen af IT-Universitetets Center for Digital Velfærd. Projektteamet tæller desuden postdoc på IT-Universitetet Simy Kaur Gahoonia, docent Lars Bo Andersen fra Københavns Professionshøjskole og Helene Ratner, lektor ved DPU.

Dataforståelse
Fundamentet for forskningsprojektet bliver et kvalitativt studie af, hvordan trivselsmålingsapps bruges i klasselokalet i mødet mellem lærer, den enkelte elev og klassefællesskabet. Gennem analyse af apps, observationer af trivselsarbejdet i klassen og interviews med lærere og skoleledere, vil Irina Papazu skabe grundlag for teoriudvikling om brug af trivselsapps i skoler, bl.a. ved at udvikle undervisningsmateriale om dataforståelse til fremtidens skolelærere.

“Skolernes fokus på trivsel er ikke i sig selv nyt, men når vi zoomer ind på dataficeringen af skoleelevers trivsel, er det fordi det er et voksende fænomen, der rummer mange dilemmaer. Appsene gør det f.eks. muligt for trivselsdata at rejse ud af klasselokalerne og informere andre kontekster, som informationen ikke var tiltænkt. Appsene muliggør dermed en form for overvågning, som måske nok i udgangspunktet er omsorgsfuld og kommer fra et godt sted, men som – hvis dataen ikke forvaltes hensigtsmæssigt – kan forvolde stor skade for den enkelte elev. Det og andre problematiske perspektiver betyder, at brugen af appsene må ledsages af en øget databevidsthed og -forståelse hos såvel lærere som skoleledelse. Her kan DFF-bevillingen styrke både forskningsområdet og skolernes praksis” slutter Irina Papazu.