Kunstig intelligens: Er din arbejdsplads klar til den hastige omstilling?
Kunstig intelligens gør sit indtog, ikke mindst i det offentlige, men er danske arbejdspladser gearet til de store omvæltninger, og hvad betyder nye KI-redskaber for medarbejderen? Forsker Louise Harder Fischer, der er aktuel ved årets Digital Tech Summit i november, giver sit bud.
Skrevet 16. oktober 2023 07:11 af Theis Duelund Jensen
I juni konkluderede en McKinsey-rapport, at udviklingen inden for kunstig intelligens potentielt kan skabe et boom i den globale vækst i omegnen af 30.000 milliarder kroner. Alene inden for vidensarbejde – alt fra marketing til softwareudvikling – vil såkaldt ”generativ AI,” der kan skabe tekstmateriale, billeder, video, lyd og 3D-modeller, i fremtiden kunne udfylde 60 til 70 procent af arbejdstimerne.
Men hvilken betydning har det for medarbejderne, at flere og flere opgaver automatiseres? Hvordan sikrer man trivsel på en arbejdsplads, hvis medarbejdernes opgaver ikke længere kræver, at de interagerer med hinanden? Ifølge lektor og studieleder af Msc. Digital Innovation & Management uddannelsen på IT-Universitetet i København Louise Harder Fischer skal virksomheder og organisationer tage trivselsproblematikken meget alvorlig, når kunstig intelligens implementeres i arbejdsprocesser.
”Det er vigtigt, at organisationen er velforberedt, når man ændrer praksisser med ny teknologi. Med kunstig intelligens-redskaber er der mange ting der forsvinder i det daglige arbejde. Arbejdet bliver på den ene side mere effektivt, men på den anden side mindre socialt og mere individuelt. Som virksomhed skal man veje den økonomiske fordel op imod de menneskelige konsekvenser,” siger Louise Harder Fischer, som er på programmet ved årets Digital Tech Summit, 8.-9. november, hvor hun skal debattere kunstig intelligens og dens indflydelse på arbejdspladskultur.
Medarbejdere føler sig isolerede
I sin forskning er Louise Harder Fischer særligt optaget af, hvad det betyder for medarbejderen, at arbejdspladsen indfører KI-løsninger. Ifølge hende er især to tendenser bekymrende:
”For mange mennesker kan implementeringen af KI-værktøjer i arbejdsprocesser betyde et mere ensomt arbejde. Jeg hører fra medarbejdere i det offentlige såvel som det private, at de føler sig isolerede, fordi interaktion med kolleger ikke længere er nødvendig i samme skala. Nogle steder ser man derfor at nye mødetyper introduceres, ikke som en del af beslutningstagen, men som en del af erfaringsudvekslingen. Hver gang noget bliver mere dataafhængigt og automatiseret, så er der andre sociale elementer, der skal tænkes ind.”
Tab af erfaring
Louise Harder Fischer understreger, at især kommunerne er opmærksomme på trivselsproblematikken og eksperimenterer med forskellige strategier, der sikrer, at medarbejderne har indflydelse på processen, når kunstig intelligens implementeres. Et andet problem er risikoen for afkvalificering af arbejdsstyrken, når KI overtager arbejdsopgaver:
”Nogle af de trin ind på arbejdsmarkedet, som vi tidligere har haft, er ved at forsvinde. Fx bliver mange jobs der tidligere gik til studentermedarbejdere, automatiserede. Det kan der være en økonomisk gevinst ved for arbejdsgiveren, men det betyder også, at videns- og erfaringskløften mellem studie- og arbejdsliv vokser,” siger Louise Harder Fischer.
”De arbejdsopgaver, hvor du som medarbejder tidligere kunne opbygge erfaring og finjustere din viden, er væk. Du har ikke fuldt indblik i den proces, der leder frem til at træffe en beslutning. I stedet skal du forholde dig til en masse datapunkter, og det gør i nogen tilfælde arbejdet langt mere kompliceret.
Theis Duelund Jensen, presseansvarlig, +45 25 55 04 47, thej@itu.dk