Konference: Hvordan skaber vi bedre inklusion i it?

Hvis vi ikke er klar over vores egne bias, risikerer vi at indbygge dem i den teknologi, vi skaber. Nana Girotti, som studerer Global Business Informatics på IT-Universitetet, arbejder for bedre forståelse af neurodiversitet og ulighed. Hun er panelist ved en session om diversitet og inklusion til Digital Tech Summit d. 26. oktober.

Skrevet 12. oktober 2022 06:42 af Theis Duelund Jensen

Da Nana Girotti i 2020 begyndte at studere Global Business Informatics på ITU, oplevede hun det, hun selv beskriver som ”en kæmpe øjenåbner”:

”Jeg tog kurset Society and Technology med Rachel Douglas-Jones. Her lærte jeg, at hvis vi ikke er klar over, hvilke bias vi selv går rundt med, når vi skaber ny teknologi, risikerer vi at bygge vores forudfattede holdninger ind i teknologien. Vi risikerer at ende med løsninger, der kun virker for nogle, mens de i værste fald er en barriere for andre,” siger Nana Girotti, som er panelist ved sessionen How do we create the future IT industry from a diversity perspective?, der finder sted ved konferencen Digital Tech Summit i Bella Center d. 26. oktober.

Vi har så mange irrationelle forestillinger om, hvad det vil sige at arbejde og være produktive på den rigtige måde, og dem kunne jeg godt tænke mig at være med til at pille fra hinanden.
Nana Girotti

Sat på spidsen kan man bruge trapper som eksempel. Trapper er en fantastisk opfindelse, der tillader os at indrette os effektivt, men som teknologi forudsætter brugen af trapper, at man har velfungerende ben. De fleste af os tænker ikke nærmere over det, når vi går op eller ned ad en trappe – vi overvejer ikke, at nogen kan have andre forudsætninger for mobilitet, fordi vi for det meste oplever verden fra vores eget perspektiv. Som mennesker har vi meget at vinde ved at lære at se verden gennem andres øjne.

Det er netop den pointe, Nana Girotti tog med sig fra kurset på første semester, og i dag arbejder hun målrettet på at skabe bedre forståelse omkring neurodiversitet og ulighed i it-verden såvel som det øvrige samfund. En mission, der også er formet af hendes egne oplevelser.

Jeg fungerer anderledes

”Jeg har selv andre forudsætninger,” siger hun. ”Jeg er kvinde i et mandsdomineret fag, men jeg har også Aspergers syndrom og ADHD, så jeg fungerer generelt anderledes sammenlignet med de fleste. Det kræver nogle andre ting af en uddannelsesinstitution eller en arbejdsplads at inkludere en person som mig, men der er så meget at vinde ved det.”

På ITU føler Nana Girotti sig efter eget udsagn hjemme. På GBI arbejdes der intensivt med ledelse og diversitet i virksomheder og organisationer, som interesserer hende fagligt, men hun føler sig også imødekommet, fordi der generelt er forståelse for hendes behov.

”Jeg kan jo være en ekstremt værdifuld medarbejder for en arbejdsgiver. Det kræver bare, at jeg bliver imødekommet. Jeg kan ikke sidde i et storrumskontor, og jeg kan heller ikke arbejde optimalt inden for rammerne af en normal 8-16 hverdag. Til gengæld er jeg enormt effektiv og lærer lynhurtigt. Jeg kan udrette meget på relativt kort tid, hvis rammerne er mindre rigide,” siger Nana Girotti.

”Vi har så mange irrationelle forestillinger om, hvad det vil sige at arbejde og være produktive på den rigtige måde, og dem kunne jeg godt tænke mig at være med til at pille fra hinanden.”

En åben bog

Ved siden af studierne arbejder Nana Girotti som frivillig i organisationen Menneskebiblioteket, der fremmer mangfoldighed, mellemmenneskelig dialog og sammenhængskraft. Via Menneskebiblioteket kan man ”låne” et menneske som en bog og på en halv times tid blive klogere på, hvordan verden ser ud gennem deres øjne. Inklusion og mangfoldighed af perspektiver på verden handler helt enkelt om at lytte til andre, siger Nana Girotti:

Jeg kan tale på vegne af alle de autister, der ikke fungerer, som jeg er i stand til, og som aldrig ville tage ud og tale med fremmede mennesker om noget så personligt som deres følelser og deres kampe i livet.
Nana Girotti

”Når jeg er bog, så kommer jeg som en titel. En er Autist. En anden er ADHD. Ambitionen er at nedbryde fordomme. Hvis du fx aldrig har talt med en autist, har du måske en masse forestillinger om det at være autist. Det handler om at se et andet menneske i øjnene og sige, jeg kunne godt tænke mig vide, hvad du har været igennem, og hvordan dit liv ser ud. Det kan være enormt givende, og det kan give dig en ny måde at se verden på.”

Selvom Nana Girotti ikke bryder sig om at bruge betegnelsen ”velfungerende autist,” så har hun i årenes løb tillært sig en række sociale coping-mekanismer, der gør hendes hverdag lettere. Men det er ikke noget, der bare er kommet til hende.

”Jeg har lært det, man kalder maskering. Det er en masse måder at skjule min autisme på. Jeg kan fake, at jeg ikke er særligt autistisk i kortere perioder. Det er enormt hårdt, fordi jeg i sociale situation hele tiden spiller skuespil og skal huske, hvordan de sociale regler er. Modulerer jeg min stemme korrekt? Tilpasser jeg mit ansigtsudtryk til den andens reaktion? Hvad tænker personen om mig? Hvordan reagerer de på mig? Hvordan skal jeg reagere på dem?” siger Nana Girotti.

”Fordi jeg har lært mig den evne, er jeg i stand til at være med i Menneskebiblioteket og arbejde for større forståelse for neurodiversitet. Jeg kan tale på vegne af alle de autister, der ikke fungerer, som jeg er i stand til, og som aldrig ville tage ud og tale med fremmede mennesker om noget så personligt som deres følelser og deres kampe i livet. Den evne forpligter.”