Portræt af nyudnævnt professor: Brobygger i klimaets tjeneste

Steffen Dalsgaard er tiltrådt som professor på Institut for Business IT på IT-Universitetet. En af hans ambitioner er at skabe og udbrede viden om, hvordan teknologiske klimatiltag virker.

Skrevet 3. marts 2021 09:04 af Jari Kickbusch

Hvis man spørger IT-Universitetets nyudnævnte professor, Steffen Dalsgaard, om, hvorfor hans forskning er vigtig, starter han ofte så langt væk fra den vestlige it-verdens glas og stålbygninger, som man næsten kan komme, både geografisk og kulturelt; i Papua Ny Guinea. I sin forskerkarrieres vår brugte han næsten to år på at lave feltstudier i stillehavsstaten, hvor de godt 7 millioner indbyggere taler 800 forskellige sprog. På et tidspunkt oplevede han i forbindelse med et valg et vælgermøde, hvor nogle af de politiske kandidater præsenterede vælgerne for en ny idé:

-  De stod og fortalte, at de havde det her fede koncept, som gik ud på, at de skulle finansiere udvikling ved at sælge CO2-kvoter. Vi har så meget skov, sagde de, og vi har en masse CO2, og så sælger vi det. Og de havde jo fuldstændig misforstået, hvad CO2-handlen gik ud på. Nogle af dem tænkte rent faktisk, at CO2 var et materielt produkt de skulle sælge. De forstod ikke den globale økonomi, og at det handlede om at reducere udslippet af CO2, og det kan jeg godt forstå, for det er virkelig komplekst. Det tog også mig lang tid at finde ud af, hvad det egentlig var for nogle værdikæder, som er på spil, og det siger lidt om, hvordan vores værdier, fx vores høje CO2-udledninger som er et udtryk for vores forbrug og livsstil, kan påvirke en valgkamp i en hel anden verden. Det interesserede mig at finde ud af, hvilke værdiformer, som rejser fra den ene ende af verden til den anden, og hvordan de ændrer betydning og værdi undervejs. Hvordan de bliver misforstået og bliver til en helt anden værdi, som har nogle uheldige konsekvenser, fortæller Steffen Dalsgaard, som formelt bærer titlen professor i antropologi med fokus på digitale teknologier

Computere uden strøm
Når oplevelserne i Papua Ny Guinea er relevante på IT-Universitetet, er det, fordi digitale teknologier spiller en stor og ofte afgørende i mange af de globale tiltag, som bliver sat i søen for at dæmme op for klimaforandringerne. Fx spiller teknologi i mindre udviklede lande en væsentlig rolle i FN’s 13. verdensmål, som beskriver den ønskede globale klimaindsats. Ifølge Steffen Dalsgaard er det dog langt fra altid, at de globale milliard-investeringer giver det forventede afkast:

- Mange har jo den idé, at folk i det globale syd kan klare sig selv, hvis bare de får noget god digital teknologi. Omkring år 2000 var der en udbredt forestilling om, at vi bare skulle udbrede internettet og give dem mobiltelefoner, og så skulle vi lave nogle telecentre, så de kunne springe over den industrielle tidsalder og direkte ind i den digitale. Så kunne små bønder sælge deres varer direkte til kunderne uden at skulle have mellemmænd, og alting kunne blive hurtigere og mere effektivt. Det, man senere har fundet ud af, er, at man af og til sendte computere til nogle steder, hvor der ikke var elektricitet. Man havde ikke undersøgt, om infrastrukturen var klar, så man kunne lave en reel forandring. Fx viste et norsk studie, at nogle af de steder, hvor de ansatte i forskellige myndigheder kunne komme på internettet, der brugte de det mest til at surfe porno, fortæller Steffen Dalsgaard og forklarer, at hans forskning i høj grad handler om at udfordre forestillingen om, at teknologien gør det samme alle steder. Og det gælder ikke kun i tredjeverdenslandene:

- Vi troede jo også, at teknologien skulle bruges til at give os mere frihed og demokrati, men det er jo også blevet brugt enormt meget til overvågning, og vi kan se, hvordan internettet ikke har skabt den decentralisering, som man havde regnet med, men derimod har skabt en enorm centralisering med nogle få globale virksomheder, som har en form for monopoler. Det er et eksempel på, at teknologien kommer til at indgå i nogle sammenhænge, som man måske ikke havde regnet med.

Digital bæredygtighed
Steffen Dalsgaard blev ansat på IT-Universitetet i 2013 og var i starten en del af projektet Demtech; et omfattende og tværfagligt projekt, hvor det blev undersøgt, hvad digitaliseringen af valgprocessen betyder for vælgernes tillid til demokratiet.

Steffen Dalsgaards interesse for digitale teknologier samt det påtrængende behov for at få finde gode og bæredygtige løsninger i klimaets tjeneste, motiverede ham imidlertid til at skifte spor og skabe sit eget forskningsområde på IT-Universitetet.

- It og digitalisering kan potentielt forværre klimaforandringen, hvis vi ikke håndterer det rigtigt. Vi kan også bruge det til at formindske vores CO2-aftryk. Vi kan fx bruge teknologien til at skabe meget bedre kontrol og monitorering af kilder for udledning osv., men vi skal vide, hvad det er, vi gør, og hvilken effekt, det har," fortæller han.

Brobygger

I januar 2021 blev Steffen Dalsgaard udnævnt til professor på IT-Universitetet. Med professoratet håber han at få sat yderligere fokus på nødvendigheden af at samarbejde på tværs af akademiske skel i klimakampen. Det vil han både gøre internt på IT-Universitetet, hvor han håber at være brobygger mellem de forskellige fagligheder, men ikke mindst eksternt, hvor han håber at kunne skabe fundamentet for nogle mere bæredygtige klimatiltag.

I de seneste år har der været stor interesse for Steffen Dalsgaards forskning, hvilket har resulteret i en række små og store bevillinger. I øjeblikket har arbejder han og hans fire ph.d.-studerende på tre forskningsprojekter.

Derudover har Carlsbergfondet netop bevilliget støtte til hans nye projekt ”SSH and Sustainable Business: Building a database for SSH impact on sustainability in private sector companies. I projektet vil forskere fra IT-Universitetet og det juridiske fakultet på Købehavns Universitet kortlægge danske virksomheders bæredygtighedsaktiviteter og brug af samfundsmæssig og humanistisk ekspertise. Forskerne vil bl.a. etablere en database med relevante informationer om virksomhederne og sortere dem efter nøgleord relateret til bæredygtighed og til forskellige former for faglighed såsom samfundsfaglig, humanistisk, naturvidenskabelig eller teknisk ekspertise.

 

- Vores mål er både at finde ud af, hvor meget kraft, der er bag den grønne omstilling i det danske erhvervsliv, i hvor høj grad virksomhederne inddrager samfundsvidenskabelige og humanistiske kompetencer i denne omstilling, og hvad det betyder for deres interne organisering. Det giver os mulighed for at sammenligne, hvordan forskellige virksomheder arbejder og uddrage best practice på området, forklarer Steffen Dalsgaard, som forholder sig stolt og ydmyg til sin nyerhvervede professortitel:

- På den ene side er det jo en anerkendelse fra ITU, som viser, at der både er plads til mig som person og min faglighed – og at der er en værdi i det arbejde, som jeg har lavet – og ikke mindst det arbejde, som jeg vil lave fremover. Det giver også nogle muligheder for at skabe nye ting; både i forhold til at få sat nogle nye projekter i søen og at etablere nye samarbejder. En titel betyder jo noget for, hvordan man bliver hørt og set, og hvilke netværk man bliver en del af, slutter Steffen Dalsgaard.

Tidspunktet for Steffen Dalsgaards tiltrædelsesforelæsning er endnu ikke fastsat.

Kort om Steffen Dalsgaard

Steffen Dalsgaard (f. 1975) tog sin bachelor- og kandidatgrad i Antropologi og Etnografi på Aarhus Universitet, hvor han også fik sin ph.d.-grad med projektet All the Government’s Men: State and Leadership in Papua New Guinea, som er baseret på egne feltstudier i stillehavsstaten.

I 2013 blev Steffen Dalsgaard ansat på IT-universitetet. Her har han været særdeles aktiv indenfor både forskning og uddannelse. Han var i en årrække linjeleder på BSc-uddannelsen i Global Business Informatics (GBI), og sideløbende har han forsket i, hvordan ’værdi’ defineres og diskuteres på tværs af diverse sociale og kulturelle skel. Steffen Dalsgaard er særligt interesseret i, hvordan klimaproblematikker og bæredygtighed værdsættes via teknologier, som fx CO2-kreditter, der som data udtrykker en bestemt værdi for relationen til klimaet. Hans ambition er at bidrage til en bedre forståelse af klimakrisen ved at undersøge, hvordan data og teknologier former menneskers engagement i klimahandling.