Mød ITU-forskeren, der vil forbedre cykelinfrastrukturen i København

Lektor i Data Science ved IT-Universitetet i København Michael Szell forsker i befolkningsmobilitet på den helt store, datadrevne skala for bl.a. at forbedre forholdene for cyklister i storbyer. Han er medforfatter på en banebrydende artikel om bevægelsesmønstre, der lige er udkommet i det internationale videnskabstidsskrift Nature.

Skrevet 27. maj 2021 12:23 af Theis Duelund Jensen

Lektor ved ITU Michael Szells forskningsarbejde har altid været fokuseret på befolkningsmobilitet. Han har tidligere undersøgt menneskers bevægelsesmønstre på stor skala i alt fra massive multiplayer online-spil til internetbaserede rideshare-platforme.

I går kulminerede ni års arbejde for forskeren, da det anerkendte videnskabstidsskrift Nature publicerede forskningsartiklen ”The universal visitation law of human mobility” (på dansk ”Den universelle lov for menneskelig mobilitet”), som Michael Szell har medforfattet. I artiklen præsenterer Michael Szell og hans kolleger, på baggrund af data indhentet i Singapore, Boston i USA, Lissabon, Porto og Braga i Portugal, Dakar i Senegal og Abidjan på Elfenbenskysten, en helt ny mobilitetslov, der kan påvise befolkningers bevægelsesmønstre.

Tid er en faktor

- Ved hjælp af mobiltelefondata er vi i stand til at påvise en lovmæssighed, i måden mennesker bevæger sig rundt i byer. Vi kan udlede, at befolkninger bevæger sig langs en kurve, som vores mobilitetslov forklarer. Hvis vi kender et punkt på kurven, kan vi bestemme de øvrige punkter på kurven derudfra, forklarer Michael Szell.

Det lyder meget abstrakt, men mobilitetsloven kan få stor betydning, når den anvendes praktisk som en model. Fx kan kommuner ved hjælp af modellen udregne og forudsige befolkningers bevægelsesmønstre og udbygge infrastruktur og skærpe færdselssikkerhed. På samme måde kan erhvervslivet bruge modellen til at bestemme, hvor det fx kan betale sig at åbne en forretning i byen, og listen over anvendelsesmuligheder er meget længere endnu.

Røde og blå bjergformationer af data på tredimensionelt kort Visualisering af data fra "The universal visitation law of human mobility"-projektet (KILDE: Wanderlust)

Dét, der adskiller den universelle lov for menneskelig mobilitet fra andre mobilitetsmodeller som fx gravitationsmodellen, baseret på Newtons lov om tyngdekraften, og den såkaldte ”radiation law of human movement”, der som navnet antyder også er baseret på fysikteori, er, at førstnævnte inddrager det tidslige aspekt i ligningen, hvor de to sidstnævnte udelukkende forholder sig til den rumlige dimension.

- Tidligere modeller har ikke været i stand til at tage højde for tid. Man har set på bevægelsesafstande, men ikke på frekvensen af og tidspunkterne for bevægelserne. Det har simpelthen ikke været teknologisk muligt før nu, hvor vi har adgang til utroligt kompleks og nuanceret mobiltelefondata. Vi har studeret al den data, vi har modtaget, som et samlet datasæt og på den baggrund, kan vi påvise en lovmæssighed i befolkningsmobilitet både i rum og tid, siger Michael Szell.

For at gøre formidlingen af projektet lettere har MITs Senseable City Lab, som Michael Szell arbejdede sammen med under sit ophold ved universitetet, oprettet hjemmesiden Wanderlust, hvor man kan se bevægelsesdataen udfoldet grafisk. Hjemmesiden er opbygget omkring interaktive komponenter og visualiserer bl.a. populære steder i Boston, hvor mange mennesker rejser til og fra, ved hjælp af røde og blå bjergtinder på et tredimensionelt kort.

Vil forbedre cykelinfrastruktur

Et sted, hvor mobilitetsloven har potentiale, er på et af Michael Szells andre forskningsområder, nemlig cykelinfrastruktur. Der findes en million gode grunde til at forbedre cykelinfrastrukturen i alle storbyer – miljøhensyn og økonomiske gevinster er bare to af dem – men Michael Szells motivation for at forske i emnet udspringer af personlige oplevelser.

Han begyndte selv at cykle på arbejdet, da han boede i Boston og arbejdede på MIT, men han fandt hurtigt ud af, at cykelinfrastrukturen i den amerikanske storby er en dødsfælde.

- Rigtigt mange cyklister omkommer i trafikken hvert år. I mange storbyer opstiller man hvidmalede cykler kaldet ”ghost bikes” som mindesmærke, når en cyklist er blevet dræbt i trafikken, og dem så jeg overalt i bybilledet. At cykle er den mest effektive måde at komme frem i byen på, men det er samtidigt den farligste. Sådan skal det ikke være. Det var dén indsigt, der vækkede min forskningsinteresse.

Senest har den interesse resulteret i et samarbejde med Supercykelstier og Cyklistforbundet. Målet er at blotlægge de manglende forbindelser i den københavnske cykelinfrastruktur. Ved hjælp af netværksvidenskabens værktøjer og Michael Szells ekspertise i at analysere bevægelsesmønstre, kan han og hans kolleger udpege de steder, hvor der er brug for at forbedre eller anlægge flere cykelstier i København. Hullerne på kortet kaldes for ikke-tilsluttede komponenter, og I København findes omkring 300 af dem.

- En tilsluttet komponent er en del af cykelstisystemet, som man kan bruge til at komme fra A til B på sin cykel. Ikke-tilsluttede komponenter dukker op, når stisystemer isoleres fra dele af det overordnede netværk. Selvom København har en særdeles veludviklet cykelinfrastruktur, er der fortsat mange huller i stisystemet. Kører man på cykel fra A til B i København, er der desværre stor risiko for, at man ikke kan køre på cykelstier hele vejen, siger Michael Szell.

Sundhed og samfundsøkonomi

Michael Szell understreger dog, at hovedstaden fortsat er en af de bedste cykelbyer i verden. Kommunen er meget lydhør over for forslag til forbedring af cykelinfrastrukturen i København og deler ambitionen om at optimere stisystemet og gøre det mere sikkert for cyklister at færdes i trafikken. Målet for Michael Szell og hans kollegers forskning er derfor at hjælpe kommunen med at prioritere udbedringerne af cykelinfrastrukturen.

I de senere år er det blevet mere og mere populært at udbygge cykelinfrastruktur i storbyer over hele verden, og det er der en enkel grund til. Der er store økonomiske gevinster forbundet med en at være en god cykelby. Dels er det billigt og nemmere at anlægge cykelstier end kørebaner til biler. På korte og mellemlange afstande er det meget hurtigere at komme rundt på cykel end i bil, og så kræver cykler heller ikke, at det offentlige bruger penge og plads på at anlægge parkeringspladser.

- Hvis man laver en cost-benefit-analyse, viser det sig selvfølgelig også, at cykling har en gavnlig effekt på befolkningens helbred, og når folk rører sig hver dag, bliver det automatisk billigere at drive et sundhedsvæsen, siger Michael Szell.