ITU-forsker: Forretningsrejser er afgørende for økonomisk vækst

Et tankeeksperiment førte sidste år lektor i datalogi på IT-Universitetet Michele Coscia til den konklusion, at den globale økonomi ville lide et markant tab, hvis alle forretningsrejser fra den ene dag til den anden ophørte. Nu har corona-nedlukningen bevist teorien.

Skrevet 24. november 2021 07:48 af Theis Duelund Jensen

Sidste år udgav lektor i datalogi ved ITU Michele Coscia en forskningsartikel i det velansete tidsskrift Nature Human Behaviour, som han havde skrevet som postdoc ved Harvard University i USA. Artiklen, der har titlen “Knowledge diffusion in the network of international business travel” var kulminationen på et forskningsprojekt, der via aggregeret og anonymiseret data fra Mastercard vurderede effekten af forretningsrejser på et lands bruttonationalprodukt.

Det var egentlig bare et tankeeksperiment i forlængelse af forskningsprojektet, der fik Michele Coscia og hans kolleger til at regne på effekten af en total nedlukning af alle forretningsrejser på globalt plan. Men i lyset af den verdensomspændende corona-krise og efterfølgende nedlukninger er Michele Coscia og hans kollegers forskning igen aktuel i mediebilledet, hvor bl.a. Forbes og The Economist har henvist til artiklens konklusioner.

”Det er interessant at se på vores forskning i sammenhæng med corona-nedlukningen,” siger Michele Coscia, der har baggrund i digital humanities og i 2012 færdiggjorde sin ph.d. ved University of Pisa. ”Vi ser faktisk nedlukningen ligger inden for de parametre, vi præsenterede i artiklen, og vores udregning er meget tæt på det faktiske fald i det globale BNP.”

Know-how og know-who
Det overordnede formål med forskningsprojektet var at analysere, den rolle overførsel af viden spiller i økonomisk vækst. Michele Coscia og hans kolleger ville finde ud af, hvorfor industrier i visse lande, forudsat den samme adgang til materialer og fysiske komponenter, klarer sig bedre end tilsvarende industrier i andre lande.

”Produktionsvirksomheder er afhængige af mange komponenter, som man ikke kan overføre på samme måde, som man kan overføre fysiske varer,” siger Michele Coscia med henvisning til den viden, der er afgørende for en virksomheds succes. ”I artiklen kalder vi det for ’know-how’ og ’know-who.’ Hvis man fx producerer biler, har man brug for andet og mere end bare de fysiske komponenter. Man skal også bruge brancheindsigt, og man skal forstå markedet for at nå ud til kunderne.”

Vi lever i en kommunikationsguldalder. Virtuelle platforme har muliggjort onlinemøder med deltagere fra alle ender af verden, så hvorfor ser vi ikke en større deling af viden give udslag i væksten? Ifølge Michele Coscia er det, fordi fysiske møder er afgørende for vidensdeling.

Ved hjælp af aggregeret og anonymiseret data fra Mastercards kreditkort til virksomheder var Michele Coscia og hans kolleger i stand til at analysere effekten af forretningsrejser helt ned til specifikke erhvervsområder. ”Hvis et givent land er rejsemål for mange folk i it-branchen, går vi ud fra, at landet indsamler viden om it. Baseret på indsamlingen af viden om it udregner vi effekten på it-markedets robusthed i det pågældende land. Sammenlignet med den faktiske udvikling i landets BNP, kan vi se, at vores teoretiske resultat stemmer,” forklarer Michele Coscia.

Bæredygtighed i det lange løb
Før corona-pandemien kunne forretningsrejser gøres op i billioner af kroner, og ifølge forskningen er det altså en praksis, der afgørende for den økonomisk vækst på verdensplan. Samtidig er flyrejser på global skala er en stor klimasynder. Betyder forskningsresultaterne, at vi kun kan skabe global økonomisk vækst på bekostning af klimaet?

Michele Coscia mener, det er et problem, vi må takle. Der er dog visse aspekter ved forretningsrejser med fly, der kan opveje de negative konsekvenser ved CO2-udledningen. Ser man overordnet på mønsteret i forretningsrejser, viser det sig, at de for det meste er afgrænset geografisk – når forretningsrejsende fra vestlige lande rejser, er destinationen for de flestes vedkommende andre vestlige lande. På den måde er der få udviklingslande, der har gavn af den viden, som produceres i Vesten.

”Jeg er meget optaget af at finde måder, hvor på udviklingslande kan sikre økonomisk vækst,” siger Michele Coscia. ”Hvis vi bruger forretningsrejser til at løfte økonomierne i lande uden for Vesten, mener jeg, det er prisen værd. Hvis vi ved at overføre viden kan hjælpe tredjeverdenslande til at udvikle bæredygtige teknologier og fx lukke kulminer og erstatte dem med solcelleanlæg og vindmøller, så er det et skridt i den rigtige retning.”

I sidste ende håber Michele Coscia, at hans forskning kan være med til at skabe mere inklusion i verden. ”Mit arbejde viser på mange måder, at udviklingslande har svært ved at følge Vesten, ikke fordi man i de pågældende lande er uformående, men fordi man udelukkes fra de netværk, der distribuere viden.”

Mere information