Digitalt værktøj guider sagsbehandlere gennem den evigt foranderlige lovjungle
Fremover kan det blive lettere for virksomheder og sagsbehandlere at overholde loven. Et nyt digitalt værktøj kan nemlig gøre dem opmærksomme på de juridiske krav i en given sagsbehandlingsproces. Værktøjet, der er udviklet som en del af det netop afsluttede forskningsprojekt Ecoknow, er nu taget i brug både i Danmark og i Italien.
Skrevet 4. oktober 2021 08:22 af Jari Kickbusch
Sagsbehandlere i danske myndigheder og virksomheder har i årevis haft problemer med digitale systemer, som ikke kan tage højde for individuelle hensyn, og som er svære at tilpasse de omskiftelige regler i lovgivningen. Det gør systemerne både ufleksible, dyre i drift, og i nogle tilfælde lever resultaterne af en sagsbehandling ikke op til gældende krav.
Fire-årigt projekt
I 2017 investerede Innovationsfonden 16 mio. i det fireårige projekt Ecoknow, hvorigennem det skulle undersøges, om brug af kunstig intelligens og big data kunne gøre sagsbehandlingssystemerne bedre – og hvordan. Projektet, som har været forankret på IT-Universitetet, er netop blevet afsluttet, og projektansvarlig, professor og leder af forskningssektionen for software, data, personer og samfund ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet, Thomas Hildebrandt, glæder sig over flere interessante resultater:
- Vores tværfaglige forskningsgruppe har skabt en indsigt i kompleksiteten i sagsbehandling. Vi er fx blevet klogere på, hvilke problemer det giver mening at forsøge at løse med teknologi – og ikke mindst hvilke beslutninger det er bedst at overlade til mennesker at vurdere, fortæller han og fremhæver forskningsartiklen “We Would Never Write That Down”: Classifications of Unemployed and Data Challenges for AI”, som bygger på en undersøgelse foretaget på et dansk jobcenter, hvor sagsbehandlerne bl.a. kategoriserer kontanthjælpsmodtagerne og vurderer deres arbejdsevne. Hovedforfatter på artiklen var ph.d.-studerende Anette C M Petersen, som netop har forsvaret sin afhandling. Tidligere i år blev artiklen offentliggjort i artikelsamlingen PACM HCI i forbindelse med den internationalt førende konference for computer-støttet samarbejde (CSCW 2021).
- Jeg har lige været til et møde i dag, hvor artiklen blev citeret. Den gør opmærksom på, at der er noget data, som kun lever i hovederne på sagsbehandlerne, og at det rent faktisk giver mening, at ikke alt skal skrives ned således, at noget kan automatiseres. Jeg tror, at artiklen kommer til at påvirke og nuancere diskussionen om, hvordan vi tager AI i brug. Måske kommer den til at betyde, at man på det område vil træde lidt på bremsen, siger han.
Ny virksomhed
Anderledes forholder det sig med et nyt digitalt værktøj, som er blevet udviklet af projektets forskere i samarbejde med projektpartnerne. Værktøjet kan understøtte sagsbehandlernes arbejde ved at vejlede dem i henhold til gældende love og regler. Helt konkret giver værktøjet sagsbehandleren et prik på skulderen for at minde vedkommende om, hvilke handlinger loven tilskriver – eller en tjekliste, som kan hjælpe sagsbehandleren med at skabe overblik over de ting, som loven kræver, at vedkommende skal foretage sig, fx at overholde tidsfrister for svar.
- Hvis en sagsbehandler får en underretning, så sætter det gang i en proces, som så fortæller sagsbehandleren, at vedkommende skal finde ud af, om der er særlige omstændigheder, der gør at forældrene ikke skal underrettes, hvad tidsfristerne er i forhold det ene og det andet … alle de ting, som står fnidderet ind i forskellige paragrafer, dukker automatisk op. Det er vigtigt at understrege, at værktøjet ikke tager beslutninger. Det går ikke ind og siger, at nu skal barnet fjernes, men det husker sagsbehandleren på, at vedkommende fx skal mødes med barnet, forældrene, eller hvem det kunne være. Beslutningen er altså stadig hos sagsbehandleren, hvilket giver mening i forhold til førnævnte forskningsartikel. Dermed har vi vist, at man også kan bruge kunstig intelligens på en måske mere usexet, men langt mere anvendelig måde, nemlig ved at digitalisere lovteksten og bruge den til at skabe gennemsigtighed og undgå fejl, fortæller Thomas Hildebrandt.
Ved projektets afslutning har der været stor interesse for værktøjet. I projektperioden skabte en af projektets partnere virksomheden DCR Solutions, som skal sørge for, at værktøjet bliver brugt efter Ecoknows afslutning. Og foreløbig går det rigtig godt. I Danmark har flere kommuner og virksomheder, deriblandt KMD og Infoventure, taget værktøjet i brug og der er også et stort internationalt potentiale, vurderer Thomas Hildebrandt. Foreløbig bruger kommunen Genova i Italien værktøjet i byggesager, men Thomas Hildebrandt formoder, at sagsbehandlingsværktøjet nok skal sprede sig til flere lande.
- Opbygningen af lovgivningen i Italien mindede rigtig meget om den danske og flere regulativer som f.eks. GDPR eller regler indenfor f.eks. finans er allerede internationale. Vi har vist at værktøjerne nemt kan integreres med eksisterende systemer i andre lande, siger han og tilføjer, at han er særlig stolt af værktøjet, fordi det viser en ny og måske lidt kedeligere side af kunstig intelligens, som ikke får meget plads i medierne:
- Jeg synes, at der har været meget fokus på selvkørende biler og forudsigelser af fremtiden, som kan være svære at tage stilling til. Med Ecoknow har vi vist, at der også er nogle lavt hængende, eller måske snarere håndgribelige, frugter i kunstig intelligens; helt simpelt ved at lave nogle systemer, som er mere gennemsigtige, og som kan hjælpe sagsbehandlerne med at overholde loven, slutter han.
Ecoknow var oprindeligt et samarbejde mellem følgende partnere:
IT-Universitetet i København
Datalogisk Institut, Københavns Universitet
Danmarks Tekniske Universitet
Exformatics
KMD
Syddjurs kommune
Københavns kommune
Dansk Socialrådgiverforening
Kammeradvokaten
Globeteam
MAPS (Italien)
I løbet af projektet blev partnergruppen udvidet med Infoventure og Fujitsu samt det nyetablerede DCR Solutions, som erstattede Exformatics.
Læs mere om Ecoknows aktiviteter, forskningsartikler og resultater på EcoKnow.org