Studie: Kvindelige forskere er lige så produktive som mænd – men har kortere karrierer

Et omfattende studie af 1,5 millioner forskeres karrierer viser, at kvinder og mænd i gennemsnit producerer lige mange videnskabelige artikler årligt, men at kvinderne forlader forskerkarrieren tidligere. ITU-forsker Roberta Sinatra, som er medforfatter til studiet, mener at beslutningstagere bør kigge nærmere på årsagerne til, at kvinderne forlader den akademiske verden.

Skrevet 30. november 2020 08:31 af Vibeke Arildsen

Det er veldokumenteret, at kvindelige forskere i gennemsnit producerer færre videnskabelige artikler og opnår færre citationer i løbet af deres karrierer end deres mandlige kollegaer.

Nu giver et studie af mere end 1,5 millioner forskerkarrierer, der sluttede mellem 1955 og 2010, en kvantitativ kortlægning af kønsforskellene – og en simpel forklaring på dem.

Samme produktivitet, men kortere karrierer

Studiet viser, at kvinder og mænd er lige produktive, når man kontrollerer for karrierelængde. Kvinder producerede i gennemsnit 1,33 og mænd 1,32 videnskabelige artikler om året og havde sammenlignelig impact, i form af citationer.

Forklaringen på kvindernes samlet set lavere antal artikler og citationer skal først og fremmest findes i, at deres forskerkarrierer er kortere: i gennemsnit varede kvindernes publiceringskarriere 9,3 år, sammenlignet med 11 år for mændene.

Se nogle af studiets væsentligste indsigter om kønsforskelle i den videnskabelige verden i ovenstående infografik.

Kigger man udelukkende på de danske tal, er kønsforskellene endnu mere udtalte. Her er kvindernes karrierelængde i gennemsnit 11,28 år og mændenes 14,51 år – hvilket altså giver de mandlige forskere 3 år mere til at producere videnskabelige artikler og akkumulere citationer. Også i Danmark er den årlige produktivitet sammenlignelig på tværs af kønnene med 1,37 artikler for mænd og 1,28 artikler for kvinder.

Det faktum, at kvinder og mænd inden for de samme felter har en sammenlignelig årlig produktivitet, giver os en forklaring på, hvad der er roden til kønsuligheden – nemlig at kvinderne forlader den akademiske verden tidligere end mændene.

Roberta Sinatra, lektor i Data Science på ITU

”Det faktum, at kvinder og mænd inden for de samme felter har en sammenlignelig årlig produktivitet, giver os en forklaring på, hvad der er roden til kønsuligheden – nemlig at kvinderne forlader den akademiske verden tidligere end mændene,” siger Roberta Sinatra, lektor i Data Science ved IT-Universitetet og medforfatter til studiet.

Dermed afliver studiet myten om, at kvinder er ’mindre gode’ forskere end mænd, eller at kvinders forpligtigelser i forhold til børn og hjem nedsætter deres produktivitet.

Et generelt billede af ulighed

Det nyskabende ved den enorme analyse af godt et århundredes forskerkarrierer inden for natur- og samfundsvidenskaben er ifølge Roberta Sinatra den kvantitative og systematiske tilgang til spørgsmålet om kønsulighed i videnskaben.

”Der har hidtil ikke været en god, talbaseret forståelse af, hvad der driver de enorme kvantitative forskelle i, hvordan mænds og kvinders forskerkarrierer udvikler sig. Hidtil har problematikken mest været undersøgt gennem kvalitative studier eller gennem mindre undersøgelser af afgrænsede grupper. Her har vi haft mulighed for at arbejde systematisk med et kæmpe datasæt med publikationer fra hele verden og en lang række discipliner, og med et stort tidsmæssigt spænd. Det er værdifuldt, fordi vi dermed får et generelt billede af, at kønsuligheden eksisterer alle steder, men i forskelligt omfang. Det innovative er, at vi kan opgøre ligheder og forskelle på tværs af discipliner, lande og over tid,” siger hun.

Mere fokus på årsagerne til frafald

Fordi der er tale om en generel problematik, bør beslutningstagere i den akademiske verden have mere fokus på at undersøge, hvorfor kvinderne falder fra, og på at lave initiativer for at fastholde dem, mener hun.

”Jeg mener bestemt, at man skal gøre noget. Større diversitet og inklusion betyder, at vi kan trække på flere ressourcer og mere talent,” siger Roberta Sinatra.

Hun understreger, at det er vigtigt ikke kun at have fokus på de yngste kvindelige forskere, ph.d.’erne. En af de vigtigste indsigter i studiet er nemlig, at kvinder på alle karriereniveauer har en større risiko for at droppe ud af forskerverdenen.

Hvert år forlader i gennemsnit 11% af kvinderne den akademiske verden, hvilket kun gælder 9 % af mændene. Denne forskel i frafaldet findes på alle karriereniveauer og er mest udtalt seks år efter karrierestart, hvor kvinder har 50% større sandsynlighed for at lægge forskningskarrieren på hylden end mændene. 

Forskellen i drop-ud raten viser, at der er faktorer, der gør en akademisk karriere mindre holdbar for kvinder. Derfor er det nødvendigt med vedvarende indsatser for at understøtte dem i hele karriereforløbet.

”Forskellen i drop-ud raten viser, at der er faktorer, der gør en akademisk karriere mindre holdbar for kvinder. Derfor er det nødvendigt med vedvarende indsatser for at understøtte dem i hele karriereforløbet,” siger Roberta Sinatra.

Strukturer forstærker ulighed

Roberta Sinatra mener også, at studiet giver anledning til at kigge på de strukturer, som kan være med til at forstærke kønsuligheden.

”Vi skal være meget forsigtige med, hvordan vi evaluerer performance og træffer beslutninger om forfremmelser. Her skal vi være opmærksomme på, at der eksisterer disse kønsbaserede forskelle, som ikke har noget at gøre med kvalitet, men som kan føre til ulighed i vurderingen af mænd og kvinder,” siger hun. 

Hun nævner det danske system med pp-point som et eksempel. Her bliver forskere blandt andet vurderet på, hvor mange videnskabelige artikler, de publicerer.

Vi risikerer at forstærke uligheden, fordi vi træffer beslutninger på basis af de allerede eksisterende uligheder, som ikke burde eksistere.

”Vi risikerer at forstærke uligheden, fordi vi træffer beslutninger på basis af de allerede eksisterende uligheder, som ikke burde eksistere. Hvis en kvinde systematisk publicerer færre papers, får hun færre point og går måske glip af en forfremmelse. Det kan føre til lavere motivation og måske til, at hun dropper den akademiske karriere,” siger hun.

Samme problematik gælder for eksempel i forhold til Google Scholar, en platform hvor videnskabsfolk opnår en rating på baggrund af parametre som antal artikler og citationer.

Pointen er, at vi risikerer at gå glip af den næste Marie Curie, fordi hun måske har publiceret færre artikler end Albert Einstein.

”Jo flere artikler, man publicerer, jo flere referencer og jo mere medieomtale får man. Men disse indikatorer siger ikke noget om kvalitet. Pointen er, at vi risikerer at gå glip af den næste Marie Curie, fordi hun måske har publiceret færre artikler end Albert Einstein,” siger Roberta Sinatra.

Roberta Sinatra har netop modtaget det prestigefulde Sapere Aude-legat fra Danmarks Frie Forskningsfond til projektet ’Mechanistic Models for Fair Science’. I dette projekt skal hun designe og udvikle matematiske modeller, der understøttet en fair sammenligning af forskere og forskning. Læs mere her.

Mere information

Roberta Sinatra, lektor, email rsin@itu.dk

Vibeke Arildsen, presserådgiver, telefon 2555 0447, email viar@itu.dk