It-fag i gymnasiet kan være nøglen til ligestilling i techbranchen
Debatindlæg bragt på Altinget.dk den 7. december 2020.
Skrevet 9. december 2020 15:05 af Martin Tvede Zachariasen
Akkrediteringsinstitutionens nye rapport ’Hvor kønt ser det ud’ tegner et dystert billede, når det kommer til ligestilling og uddannelse. Op mod halvdelen af de danske videregående uddannelser har en skæv kønsbalance. Utidssvarende kønsnormer påvirker i høj grad de unges studievalg, og dermed er de unges frie studievalg i realiteten ikke helt frit. Mange unge går glip af muligheder, de slet ikke ser, og samfundet får ikke bragt de unges talenter i spil på den bedst mulige måde.
Det kønsskæve uddannelsesvalg er velkendt i it-verdenen, som historisk har haft en betydelig overvægt af mænd – både på it-uddannelserne, særligt de mest tekniske, og ude i it-virksomhederne.
Da næsten alt efterhånden bliver digitaliseret, er det vigtigt, at det er et repræsentativt udsnit af befolkningen, der programmerer den digitale infrastruktur, så det ikke bliver de få, der skaber fremtiden for de mange.
Mange gode kræfter har i en årrække arbejdet for, at flere unge skal få øjnene op for en it-uddannelse – ikke mindst flere unge kvinder. IT-Branchen har arbejdet med rollemodeller og iværksat forsøg med Coding Classes landet over, Engineer the Future har bl.a. lanceret storstilede rollemodelkampagner, Videnskabernes Hus har stået i spidsen for initiativet Girls’ Day in Science. It-uddannelserne over hele landet har inviteret de unge kvinder indenfor på bl.a. IT-Camps.
På IT-Universitetet har vi begunstiget af midler fra både Villumfonden og Novo Nordisk Fonden søsat en lang række initiativer, der skal fremme diversiteten i it-faget og gøre op med de uhensigtsmæssige forestillinger om, at en teknisk it-uddannelse er utilgængelig for alle andre end de få (drenge), der har programmeret, siden de spadserede ud af kravlegården.
Indsatsen har båret frugt. Mange kvinder er faktisk interesserede i programmering, når først de har prøvet det. I 2015 optog ITU 10% kvinder på bacheloruddannelsen i Softwareudvikling. I 2020 er andelen af kvinder, der fik tilbudt en plads på uddannelsen, helt oppe på 27%. I absolutte tal er der tale om en femdobling.
En vigtig læring af indsatsen er, at det aldrig er for sent at gøre en forskel. Alle led i uddannelseskæden har et ansvar for at modarbejde det kønsskæve uddannelsesvalg. En indsats, der er til glæde for de unge og til gavn for samfundet.
Det sagt, er det på høje tid også at gå mere strukturelt til værks. En stor del af en ungdomsårgang tager en almen gymnasial ungdomsuddannelse, hvor faget informatik ikke er obligatorisk. Det betyder, at mange ikke ved, hvad man kan skabe med teknologi, hvilke problemer man kan løse med teknologi, og hvad det indebærer at læse en it-uddannelse.
Hvis vi giver alle unge i gymnasieskolen mulighed for at få succes med it og programmering, vil der være en større chance for, at flere – mænd såvel som kvinder – finder en it-uddannelse spændende og relevant.
Vi ved fra interviews med både gymnasieelever og studerende på ITU, at manglen på viden om faget er en barriere for at vælge en it-uddannelse. Det er ganske enkelt ikke nærliggende at vælge en uddannelse indenfor et domæne, der er ukendt, og som man ikke ved, om man har flair for. Hvis vi giver alle unge i gymnasieskolen mulighed for at få succes med it og programmering, vil der være en større chance for, at flere – mænd såvel som kvinder – finder en it-uddannelse spændende og relevant.
Derfor: hvis vi for alvor skal fremme unges – ikke mindst unge kvinders – interesse for teknologi, skal informatik integreres som et obligatorisk fag på B-niveau på alle gymnasieretninger. På den måde giver vi de unge en digital indsigt og dannelse, der forbereder dem på en fremtid, hvor teknologien får stor magt.
Enkelte aktører kan gøre noget for at øge kønsdiversiteten inden for it, men vi er nødt til at arbejde systematisk og integrere it som kernefaglighed i gymnasieskolen, hvis vi i fremtiden skal have glæde af gode ideer fra både kvindelige og mandlige softwareudviklere og programmører.