IT-universitetet i København ser frem til at kunne tage imod flere studerende
I går offentliggjorde Uddannelses- og forskningsministeriet, at man, med et særtilskud på 210 millioner kroner, vil øge optaget på en lang række videregående uddannelser.
Skrevet 12. juni 2020 12:05
IT-Universitetet i København kan dermed glæde sig over at øge optaget med 90 nye bachelorstuderende over de næste to år.
Stort behov for øget optag Sidste år bød man velkommen til 373 nye bachelorstuderende, nu glæder IT-Universitetet sig over udsigten til at kunne byde endnu flere studerende velkommen i år.
”Sidste år var vi desværre nødt til at afvise op mod halvdelen af alle de ansøgere, der søgte ITU som førsteprioritet, fordi de økonomiske rammer ikke tillod os at oprette flere studiepladser. Derfor er det positivt, at Folketinget har haft fokus på at øge antallet af pladser på ITU og andre it-uddannelser i år og næste år,” siger Martin Zachariasen, rektor på IT-Universitetet.
Læs også: ITU må igen i år afvise mange ansøgere Behov for en langsigtet løsning
Selvom man på ITU er glade for Uddannelses- og forskningsministeriet udmelding, er der ifølge Martin Zachariasen dog stadig et behov for en langsigtet investering i it-uddannelser, hvis samfundets store behov for højtuddannede it-specialister skal løses.
Læs også: Unge søger mod digitale uddannelser
”Vi har brug for et langt sejt træk. Der er et stigende behov for it-specialister i Danmark, og derfor håber vi på at komme i gang med drøftelser om en permanent stigning i optaget på IT-Universitetets uddannelser, så vi også efter 2021 kan være med til at løfte samfundets behov for it-specialister af højeste kvalitet,” forklarer Martin Zachariasen.
Også hos Dansk Industri kan man genkende dette behov;
”Pengene er et engangsbeløb, og vi er på sigt nødt til at se på, om vi skal finde flere penge, når de udløber i 2021. Det kan være svært at nå at opbygge tilstrækkelig kapacitet,” siger Mette Fjord Sørensen, der er underdirektør for uddannelse og forskning i DI til
Berlingske Stor interesse for ITU’s kandidater
Ser man på ledigheden blandt universitetets seneste dimittender, er den rekordlav og ligger på blot 5,6 procent, mens afsætningen af ITU’s kandidater til det private arbejdsmarked er vokset fra 72,5 procent i 2011 til 87 procent i 2015.
”Vi smider guld på gaden, når vi afviser unge kvalificerede ansøgere, fordi der ikke er pladser nok. Det giver ingen mening, hverken for de unge eller for erhvervslivet,” siger Mette Fjord Sørensen til
Berlingske
”Det er jeg meget enig med Mette Fjord Sørensen i,” siger Martin Zachariasen ”Det, vi hører fra samtlige aftagere, vi har kontakt med, er at der er et kæmpe behov for it-specialister, og det er også det billede der tegner sig, når vi ser på tallene for ledighed blandt vores dimittender.”
Ditte Marie Rønholm, Presserådgiver, telefon +45 25 55 04 47, email diro@itu.dk