GDPR – nu som digtsamling
Diskussionen om GDPR har mest handlet om, hvordan virksomheder bliver ’compliant’ og undgår bødestraffe. Men hvad betyder de nye EU-regler om persondata egentlig for os som individer? Det vil to ITU-forskere have os til at reflektere over med en ny digtsamling baseret på selve lovteksten.
Skrevet 19. februar 2019 06:52 af Vibeke Arildsen
I foråret 2018 flød vores indbakker pludselig over med mails fra virksomheder om persondata og samtykke. Anledningen var som bekendt, at EU’s nye persondataforordning – kendt som GDPR – trådte i kraft den 25. maj.
I ITU’s ETHOS Lab fejrede man dataforordningen med et ’Great Deletion Poetry Rave’. Vinduerne blev dækket af og forordningens 260 juratunge sider klasket op på væggene, hvorefter 50 forskere fra ITU og andre danske universiteter gik i gang med at forvandle lovtekst til lyrik ved at strege nogle ord over og lade andre stå tilbage. Et lignende arrangement fandt sted i ETHOX Centre på Oxford Universty.
Tyve af digtene, der kom ud af disse arrangementer, udkommer nu i digtsamlingen GDPR: Deletion Poems, redigeret af Rachel Douglas-Jones og Marisa Cohn, begge forskere på ITU. Tanken med digtene er at skabe en ny indgangsvinkel til at studere forordningen og få os tænke over, hvad de nye rettigheder egentlig betyder, fortæller Rachel Douglas-Jones.
”I forbindelse med at GDPR blev indført fik vi alle sammen mails fra virksomheder, der ville have os til at bekræfte vores tilmelding til nyhedsbreve eller informere os om retten til at blive slettet. Det handlede alt sammen om, hvordan virksomheder blev ’compliant’,” siger hun.
GDPR er skrevet i et svært tilgængeligt, juridisk sprog og der findes ikke så mange tiltag, der giver folk mulighed for at forstå de nye rettigheder, forordningen giver os. Overstregningsdigtene er en måde at gå til teksten på en legende og reflekterende måde.
Rachel Douglas-Jones, lektor på ITU
”GDPR er skrevet i et svært tilgængeligt, juridisk sprog og der findes ikke så mange tiltag, der giver folk mulighed for at forstå de nye rettigheder, forordningen giver os. Overstregningsdigtene er en måde at gå til teksten på en legende og reflekterende måde.”
Overstregning som protest
Metoden med at skrive digte ved at slette dele af en tekst kaldes ’erasure poetry’ (overstregningspoesi) og er tidligere benyttet af blandt andre den kinesisk-britiske digter Sarah Howe og en bølge af amerikanske digtere efter Donald Trumps indsættelse som præsident.
”Overstregningspoesi er en god metode til at indfange eller fremhæve et centralt tema i en tekst, og det bruges ofte som en slags protestlyrik. Så man kan også se det her som en måde at protestere mod GDPR-tekstens utilgængelighed. Den er så utilgængelig, at det er nødvendigt at slette 90 procent af teksten, før den giver mening," siger Rachel Douglas-Jones.
”Their nature is to communicate”. Processen med at fordybe sig i GDPR-forlægget og beslutte sig for, hvilken ny mening, man vil have frem, tager tid. Dette digt, som er et af de mest ordknappe i samlingen, tog hele 45 minutter at lave. Ophavskvinden er en anonym deltager ved GDPR-ravet i Oxford.
”Lawfulness Processing”, et af de mest kreative digte, kan læses både forfra og bagfra (anonym digter).
Et værktøj til refleksion
På trods af kompleksiteten af GDPR er det relevant for almindelige mennesker at dykke ned i forordningen og reflektere over, hvad den betyder for dem personligt, mener Rachel Douglas-Jones.
”GDPR ændrede de grundlæggende rettigheder i forhold til databeskyttelse i Europa. Den giver os blandt andet ret til vide, hvilken information, virksomheder opbevarer om os, og til at få slettet information – rettigheder, vi ikke tidligere har haft. Det er vigtigt, fordi det giver os en appelmulighed i forhold til håndteringen og brugen af vores data – specielt i tilfælde, hvor der træffes beslutninger på baggrund af disse data,” siger hun.
Hun håber, at digtsamlingen vil blive brugt til at starte diskussioner om databeskyttelse og –rettigheder, for eksempel i undervisningen på gymnasier og universiteter.
”Digtene kan anvendes som et pædagogisk værktøj til først at give studerende et helt andet perspektiv på, hvad GDPR er og for eksempel lade dem tænke over, hvem ’data controller’ egentlig er. Hvordan finder man en data controller, som har noget data på én, hvordan konktakter man dem, og hvor lang går der mon så, før man hører tilbage fra dem?”
På de bagerste sider i digtsamlingen har læsere mulighed for at kreere deres helt eget GDPR-overstregningsdigt.
Rachel Douglas-Jones, lektor, telefon +45 7218 5058, email rdoj@itu.dk
Vibeke Arildsen, presserådgiver, telefon 2555 0447, email viar@itu.dk