Hvad kan vi lære af Facebook-dataskandalen?

Sagen om analysefirmaet Cambridge Analyticas misbrug af 87 millioner Facebook-brugeres data har rejst bekymringer og debat om følgerne af at dele vores personlige data med globale teknologigiganter. Her giver tre ITU-forskere deres bud på, hvad vi kan lære af sagen.

Skrevet 7. maj 2018 07:21 af Vibeke Arildsen

Reklamerne har magt

"I bund og grund var produktet, som Cambridge Analytica solgte, målrettet annoncering for politiske kampagner. På mange måder er der tale om den samme målrettede reklamemaskine, som annoncører bruger til salg af sko og ferierejser. Den nok mest udbredte reaktion på bekymringen om annoncørernes brug af data er, at 'det jo bare er reklamer, og det er sjovere, når reklamerne er relevante, så hvad er problemet egentlig?'

På mine kurser i kritiske datastudier beder jeg ofte de studerende om at eksperimentere med at begrænse, hvor meget data de deler. I stigende grad reagerer de studerende modvilligt på den slags opgaver. De fortæller, at de hellere vil have gode, relevante og potentielt interessante reklamer og ser ikke nogen grund til at vildlede annoncørerne om deres behov, ønsker eller præferencer.

Cambridge Analytica-sagen har med al tydelighed vist os reklamernes magt med følgevirkninger, der rækker langt ud over købet af et par nye sko. Reklamer kan nedbryde demokratier, viser det sig. Det giver os en mulighed for virkelig at overveje betydningen af målrettet annoncering og de brede konsekvenser af jagten på at kunne forudsige og imødekomme vores ønsker ved hjælp af algoritmer."

Irina Skhlovski, lektor, Institut for Business IT

Uklart hvordan vi skal kategorisere Facebook

"'Senator, we run ads.' Sådan svarede Mark Zuckerberg under Facebook-høringer i den amerikanske kongres på et spørgsmål fra senator Orrin Hatch om, hvordan Facebook overhovedet kan være økonomisk bæredygtigt uden brugerbetaling. Spørgsmålet og svaret illustrerer et centralt problem omkring Facebook, nemlig at mange (også i forskningsverdenen) har ganske svært ved at forstå, hvad det egentlig er, og hvordan det fungerer.

Er Facebook en tech-virksomhed, som blot udvikler software og undervejs i processen blev en helt central kanal for menneskelig kommunikation? Eller er det en medievirksomhed, fordi den i vid udstrækning udvælger og distribuerer indhold? Skal vi tænke på Facebook som en infrastruktur for kommunikation og social organisering? Eller er det først og fremmest en annonceplatform, hvor virksomheder og modtagere af deres glade budskaber kobles sammen? Eller noget helt femte, sjette eller syvende?

Der er næppe ét rigtigt og dækkende svar på dette spørgsmål – men det er ikke desto mindre vigtigt at overveje. For det er blandt andet ved at kategorisere fænomener, vi forstår dem – og dermed afgrænser, hvordan vi kan og bør forholde os til dem (eksempelvis gennem regulering). Og det er hele Facebook-balladen en god påmindelse om."

Aske Kammer, adjunkt, Institut for Digital Design

Behov for dataetisk debat

"En af de ting, vi kan lære af Facebook-sagen er, at både myndigheder og privatpersoner har et ansvar for at beskytte vores privatliv. Det er et must at opkvalificere borgerne i forhold til informationssikkerhed. For eksempel er det vigtigt, at betingelserne for at bruge de sociale medier er skrevet i et sprog, som almindelige mennesker kan forstå.

I en bredere forstand kan man sige, at skandalen har lært os, hvor vigtigt det er at skabe gode betingelser for kritisk refleksion og debat om, hvad det vil sige at leve i samfund, der både er inficeret med data og med drømme om datas forskellige potentialer. Et aspekt heraf er, at data anvendes og genanvendes fjernt fra de sammenhænge, data blev produceret i.

Betingelserne for en sådan debat kunne for eksempel skabes ved at etablere et dataetisk råd. I et data-inficeret samfund er det af afgørende vigtighed at have en uafhængig enhed, der på et informeret grundlag kan sætte debatter i gang om informationssikkerhed, privatlivsbeskyttelse og emner vedrørende vores digitale verden, som vi endnu ikke kan forestille os, fordi vi ikke ved, hvad der er teknisk muligt om 5 år."

Brit Ross Winthereik, professor, Institut for Business IT

Mere information

Vibeke Arildsen, presserådgiver, telefon 2555 0447, email viar@itu.dk