Kan dine cowboybukser sende SMS’er?
Sporingsteknologi har et stort potentiale for at øge omsætningen, mindske svindel og skabe nye forretningsmuligheder i mange virksomheder. Erfaringerne er gode i så forskellige brancher som hospitaler, tøjbutikker og rengøring. Dog er det vigtigt at analysere forretningsmulighederne, før man tager teknologien i brug, fordi man først kan tage stilling til teknologien, når en forretningsmodel med fokus på effektivisering, kvalitetsløft og udvikling er på plads.
Skrevet 27. januar 2017 09:15 af Ninna Gandrup
Der findes allerede et hav af eksisterende cases, som viser gevinsterne ved sporingsteknologi. Et eksempel er tøjbutikker, hvor tøjet ofte ender et forkert sted i butikken. Kunden og ekspedienten tror derfor ikke, at butikken har den rigtige størrelse.
Her sender cowboybukserne en SMS til medarbejderen og fortæller, at de skal lægges på plads. Det giver i sidste ende mere salg og bedre kundeoplevelser.
Henrik Brandenborg Granau, konsulent og underviser i sporingsteknologi
- Her sender cowboybukserne en SMS til medarbejderen og fortæller, at de skal lægges på plads. Det giver i sidste ende mere salg og bedre kundeoplevelser. Et andet eksempel er lagervirksomheden, hvor teknologien kan mindske svindel og tyveri, når varerne kan spores, og samme teknologi kan reducere tiden brugt på lageroptællingen fra seks timer til 12 minutter, fortæller Henrik Brandenborg Granau, som er konsulent og underviser i forretningsmulighederne i sporingsteknologi under ITU Professional Courses.
Svært at vurdere potentialet
Men ofte kan et projekt om sporingsteknologi virke komplekst, hvilket gør, at mange virksomheder stopper, før de rigtig kommer i gang.
- Det kan være svært fra starten at gennemskue, hvad man skal bruge af teknologier til at mærke en varer, scannere, nye systemer eller andet udstyr. I virkeligheden handler det om at bryde projektet op i små bidder, som man så tager stilling til en efter en. Her er der stor inspiration at hente i cases, der ligner ens egen virksomhed.
De største fordele ses fx i en produktion, hvor alt er automatiseret med robotter. En vinduesproducent i Nordjylland har for nylig sat tags på det første element i produktionen. Robotterne i produktionshallen læser derefter tagget efterhånden, som elementet bevæger sig gennem produktionen, og ud i den anden ende kommer så et vindue. I tagget står desuden, hvor vinduet skal sendes hen. Alt sker automatisk og kan overvåges via en computer. Også halvdelen af landets biblioteker har efterhånden tags i alle bøger, så scannere i udgangen kan ”se”, om bogen er registreret korrekt. Men for at komme videre fra den gode idé til konkret projekt skal man vurdere, om sporingsteknologi har potentiale i egen virksomhed.
Det er afgørende at stille sig selv de rigtige spørgsmål. Fx er der stor forskel på udstyret afhængig af, om man har behov for at læse tags på lang eller kort afstand.
Henrik Brandenborg Granau, konsulent og underviser i sporingsteknologi
Find først dit eget behov
Om sporingsteknologi kan betale sig eller ej hænger uløseligt sammen med, hvilken type virksomhed teknologien skal spille ind i. Og her melder spørgsmålene sig, før man overhovedet kommer i gang: Hvad skal teknologien bruges til? Skal man tælle enheder? Hvor mange skal man tælle ad gangen? På hvor lang afstand skal man kunne tælle? Er der plads til store eller små tags på produkterne? Må tagget være synligt?
Her skal man starte med at identificere virksomhedens eget behov. Et godt sted at starte er der, hvor man spilder tid på at styre eller indsamle informationer, eller steder, hvor man går glip af informationer. Ønsker man fx at opdage en fejl i produktionen, før produktet ryger ud til kunden. Eller ønsker man at bruge mindre tid på at scanne enheder for at holde styr på dem.
- Det er afgørende at stille sig selv de rigtige spørgsmål. Fx er der stor forskel på udstyret afhængig af, om man har behov for at læse tags på lang eller kort afstand. Om tags skal kunne læses af udstyr fra samarbejdspartnere, som så skal have samme frekvens. Om aflæsningen skal ske automatisk, så man skal have scannere, der kan læse tags. Eller om en app til en mobiltelefon kan løse problemet. Det har også betydning, om man producerer designerlamper, hvor man ikke må kunne se tagget, og derfor ikke kan bruge stregkoder. Derimod er stregkoder stadig en velegnet løsning i store dele af fødevarebranchen, siger Henrik Brandenborg Granau.
Endelig skal man også vide, hvad formålet er med den data, man indsamler, så den kan indgå strategisk i forretningsudviklingen.
- Unik identifikation er vigtig. Det nytter fx ikke at indsamle data om temperaturmåling, hvis man ikke ved, hvor temperaturen måles, og/eller hvilken vare temperaturen knytter sig til.
Find dernæst den teknologi, der løser behovet
Når man har fundet ud af, hvad teknologien skal kunne, skal man afgøre, hvilken teknologi der løser behovet. Sporingsteknologi er mange ting – RFID, GPS, Bluetooth, WiFi-tags – hver teknologi har forskellige fordele og ulemper, som afhænger direkte af, hvad teknologien skal bruges til.
Men det er nemmere sagt end gjort, fordi der findes mange, der producerer forskellige varianter af den samme teknologi. Her er det vigtigt at kunne gennemskue, hvilken teknologi der er god nok, til det behov man har, så man ikke investerer i dyrt udstyr, som man ikke udnytter fuldt ud.
Der kan være flere teknologier, der kan løse det samme problem, og det er ikke sikkert, at man kan gennemskue, hvilken teknologi, der er bedst.
Henrik Brandenborg Granau, konsulent og underviser i sporingsteknologi
- Du kan godt bruge tid på at ringe til virksomhederne eller finde leverandører, men der er også fordele ved at tage fat i en konsulent. Der kan være flere teknologier, der kan løse det samme problem, og det er ikke sikkert, at man kan gennemskue, hvilken teknologi, der er bedst. Der er fx stor forskel i teknologien på, om man skal scanne postcontainere eller biblioteksbøger. Før man har taget den beslutning, er det næsten umuligt at vurdere, hvor stort projektet bliver, og hvor meget det kommer til at koste, fortæller Henrik Brandenborg Granau.
Hvis man selv starter med at tage fat i leverandører, påpeger Henrik Brandenborg Granau, at det er vigtigt at huske på, at leverandøren ofte kun er ekspert på netop hans eget produkt og ikke altid har overblikket over samtlige muligheder.
Lav til sidst en business case
Når man har lagt sig fast på en teknologi, kan man arbejde med business casen, som ofte vil være ledelsens beslutningsgrundlag for at give grønt lys til teknologien. I business casen er det vigtigt at medtænke alle aspekter for at vurdere, om teknologien kan betale sig i sidste ende.
Man skal undersøge i detaljer, hvilke fordele man kan opnå med teknologien og gennemtænke, hvad den samlede løsning kommer til at koste.
Henrik Brandenborg Granau, konsulent og underviser i sporingsteknologi
- Her vurderer man efter bedste evne, om løsningen hænger samme økonomisk. Man skal undersøge i detaljer, hvilke fordele man kan opnå med teknologien og gennemtænke, hvad den samlede løsning kommer til at koste. Måske finder man ud af, at man skal bruge få tags, som er billige, men mange scannere, som er dyre, og så skal business casen justeres ud fra det. Det kan også være en god idé at vurdere, hvor lang tid det kommer til at tage, før løsningen har tjent sig selv ind igen, fortæller Henrik Brandenborg Granau.
Endelig er det vigtigt at understrege, at det fulde potentiale i teknologien ikke nødvendigvis kan ses fra starten. Ofte opdager man nye anvendelsesmuligheder fx ved at bruge data fra tracking af varer til at optimere processer eller forhindre fejl. Derfor kan teknologien hurtigt danne grundlag for optimeringer, man ellers aldrig ville have fået øje på.
- Potentielt kan teknologien række langt ind i forretningen, fordi den kan opsamle data i forsyningskæden, som kan bruges overfor både kunder og forretningspartnere, men som også kan bruges til at optimere forretningen. På den måde kan teknologien være grundlaget for, at virksomheder kan spille med i den digitale tidsalder og en vigtig del af den digitale transformation, der i øjeblikket foregår i mange brancher, afslutter Henrik Brandenborg Granau.