Sociale medier kan redde liv, når katastrofen rammer

Twitter, Facebook og andre sociale medier giver helt nye muligheder for at informere og reagere, når katastrofen rammer. Alivelu Mukkamala, ph.d.-studerende på IT-Universitetet, undersøger, hvordan data fra de sociale medier kan bruges til at få hjælpen hurtigere frem.

Skrevet 16. februar 2016 08:32 af Vibeke Arildsen

Få minutter efter et stort jordskælv ramte Nepal i april 2015, sendte en bjergbestiger på Mount Everest et nødråb ud på Twitter: ”Basecamp er svært ødelagt. Vores hold er fanget i camp 1”. Under Chennai-oversvømmelserne samme år efterlyste indiske redningsarbejdere og borgere drikkevand og nødhjælp på de sociale medier. Og da terrorangrebet i Paris stod på i november, viste medierne næsten øjeblikkeligt videoer optaget af øjenvidner, mens byens borgere tilbød hinanden husly på Twitter. 

Der findes utallige eksempler på, at de sociale medier har vendt op og ned på informationskæden under naturkatastrofer og terrorangreb. 

- Hvor det før var myndigheder og medier, der informerede befolkningen, deler almindelige borgere nu værdifuld information på de sociale medier, og bidrager dermed til at danne et overblik over katastrofens omfang og karakter, siger Alivelu Mukkamala, ph.d.-studerende på IT-Universitetet. 

I sit ph.d.-projekt undersøger hun, hvordan data fra Twitter, Facebook og andre sociale medier kan udnyttes til at effektivisere hjælpearbejdet under katastrofer. Udfordringen er at finde de relevante oplysninger i de enorme mængder opdateringer, der flyder ud på de sociale medier i kølvandet på en krisesituation.

- Der kom over 15 millioner tweets om orkanen Sandy, da den ramte USA's østkyst i 2012. Heraf var der en masse støj – for eksempel folk, der diskuterede orkanen i Europa, og folk, der bare ville fortælle, at de tog fri fra arbejde på grund af orkanen. Vi har brug for et værktøj, der gør det muligt at trække den brugbare information ud af den enorme mængde brugergenerede information på de sociale medier i forbindelse med den slags katastrofer.

Tiden er afgørende

I forbindelse med katastrofer er tid det mest afgørende parameter, og det tager mange dage at finde den nyttige information på de sociale medier manuelt. Med metoden, vi er i gang med at udvikle, vil dataanalytikere hurtigt kunne trække opdateringer, der handler om akutte behov ud.

Alivelu Mukkamala, ph.d.-studerende

Målet med Alivelu Mukkamalas forskning er netop at udvikle en metode, der kan gøre vigtige oplysninger fra de sociale medier tilgængelige for myndigheder, hjælpeorganisationer og redningsarbejdere. Dermed vil man hurtigere kunne skabe et overblik og sætte ind der, hvor behovet for hjælp er størst. 
Første del af projektet går ud på at sammensætte en liste med hundredevis af tidsrelaterede ord og vendinger, som indikerer akutte behov. 

- I forbindelse med katastrofer er tid det mest afgørende parameter, og det tager mange dage at finde den nyttige information på de sociale medier manuelt. Med metoden, vi er i gang med at udvikle, vil dataanalytikere hurtigt kunne trække opdateringer, der handler om akutte behov ud.

I næste fase af projektet skal metoden testes på data fra tidligere katastrofer. Håbet er, at den færdigudviklede metode kan integreres med eksisterende open-source værktøjer, så som geolocation-trackers, så man kan skabe et nøjagtigt billede af både hvor og hvornår, hjælpen bør sættes ind. Senere er der planer om et samarbejde med Beredskabstyrelsen, som allerede har vist stor interesse for projektet.

Nye typer samarbejder 

Ifølge Alivelu Mukkamala er det dog ikke kun myndigheder og organisationer, der kan drage nytte af de sociale medier i forbindelse med katastrofer. Også almindelige mennesker har fået nye muligheder for at samarbejde. 

- Via de sociale medier kan man både bede om hjælp, tilbyde sin assistance og sprede information. Normalt er folk meget påpasselige med at dele deres personlige oplysninger på nettet, men i nødsituationer deler folk telefonnumre, tilbyder overnatning til fremmede og advarer om områder, man skal holde sig fra. Den type samarbejde mellem mennesker var ikke rigtig mulig før de sociale medier, og dét, synes jeg, er helt fantastisk. 

Alivelu Mukkamalas ph.d.-projekt løber fra marts 2015 til februar 2018.