Fuldt hus til konference om internetovervågning
Auditorium 1 var fyldt til bristepunktet, da der i går for første gang blev afholdt krypto-konference på IT-Universitetet med oplæg af en lang række eksperter i digital overvågning og beskyttelse af personlige data.
Skrevet 31. marts 2016 10:09 af Vibeke Arildsen
”Jeg lyver om alt på Facebook”, lød meldingen i et oplæg af dataetisk rådgiver Pernille Tranberg. Hun stoler ikke på de store internetvirksomheders håndtering af personlige data, og det er hun næppe alene om efter onsdagens næsten 6 timer lange Crypto Conference om overvågning og beskyttelse af private data på nettet. Konferencen trak omkring 300 deltagere til ITU’s største auditorium.
Dagen bød på syv oplæg om forskellige aspekter af den stigende overvågning, der følger med big data-bølgen, vores kollektive smartphone-afhængighed og vores konstante tilstedeværelse på de sociale medier. Arrangementet sluttede med en krypteringsworkshop, hvor deltagerne kunne få hjælp til at installere værktøjer til at beskytte personlige data på deres devices.
Oplægsholderne var:
- David Simonsen, leder af WAYF
- Pernille Tranberg, dataetisk rådgiver og journalist
- Irina Shklovski, lektor på ITU
- Martin von Haller, it-jurist
- Hanno Böck, freelancejournalist
- Peter Kofod, journalist og aktivist
- Henrik Kramshøj, ekspert i digital sikkerhed
Læs de mange tweets fra konferencen her, og se billeder fra dagen herunder. Foto: Jacob Cholewa.
David Simonsen fra WAYF skød konferencen i gang med et oplæg om sikkerhed i digitale infrastrukturer.
Dataetisk rådgiver Pernille Tranberg fortalte om internetvirksomhedernes "høst" af vores data, samt om hvordan hun beskytter sine oplysninger på nettet.
It-jurist Martin von Haller holdt oplæg om vores juridiske rettigheder og afslørede, at han aldrig har læst en end-user license agreement (uden at blive betalt for det!).
Paneldebat med Henrik Kramshøj, Peter Kofod og Hanno Böck.
Spørgsmål fra publikum.
Konferencens arrangører, ITU-studerende Sofus Albertsen og Mikkel Villebro.
Efter oplæggene var der networking og krypteringsworkshop i Atrium.
Vibeke Arildsen, presserådgiver, telefon 2555 0447, email viar@itu.dk